Psykiatrisk Ordbog

D

Daghospital: Hospital eller afdeling, hvor de indlagte patienter kun kommer til behandling om dagen, men ikke om aftenen, om natten eller i weekenderne.

Dagpatient: En patient, der er indlagt på hospital om dagen, men som er hjemme om aftenen, natten og i weekenderne.

DDKM: Den danske kvalitetsmodel. Modellen beskriver arbejdsprocessen i kvalitetsarbejdet i sundhedssektoren. Fokus i DDKM er på standarder for nogle generelle processer, som alle indlagte patienter skal igennem, og nogle standarder for specifikke sygdomme. Der er også standarder for alt, hvad der vedr. god drift af et hospital. Link til DDKM

Deegan, Patricia: En amerikansk expert i recovery med en doktorgrad i psykologi. Deegan er tidligere psykiatribruger og fik som 17-årig diagnosen skizofreni. Patricia bruger begreberne Personale medicine, Power statement og Shared decisions, som begreber for det, der fremmer recovery.

Delirium: Psykisk unormal tilstand præget af bevidsthedsuklarhed pga. sygdom eller anden skadelig påvirkning af hjernen.

Delirium tremens: Alkoholikere, der holder op med at drikke, risikerer at få delirium tremens. Det er en alvorlig abstinenstilstand, hvor man bliver forvirret, oplever voldsom angst og som regel får synshallucinationer, hvor man f.eks. ser krybdyr. Delirium tremens kan være farligt og skal behandles på sygehus.

Demens: En sygdom hvor hjernens funktioner svækkes, så man får svært ved at huske, koncentrere sig, tænke og planlægge. Der findes flere former for demens, men den hyppigste er Alzheimers demens.

Dementia praecox: Skizofreni blev oprindeligt kaldt dementia praecox, eller tidlig demens, og blev betragtet som en uhelbredelig, fremadskridende sygdom. Kom man sig alligevel fra sygdommen, blev det længe betragtet som et bevis på at man havde været fejldiagnosticeret, om end man senere måtte acceptere at skizofreni havde mange typer af forløb, og at nogle rent faktisk kom sig helt.

Dependens: Afhængighed. Hvis man er dependent føler man sig hjælpeløs, og man underordner sig andre mennesker og lader dem træffe beslutninger for sig.

Dependent: Meget afhængig af andre mennesker. Har ikke lyst til at stille krav til andre. Føler sig hjælpeløs, når man er alene, fordi man er bange for ikke at kunne klare sig selv. Tør ikke selv tage vigtige beslutninger, men overlader det til andre, som man underordner sig. Flest kvinder.

Depersonalisation: Oplevelse af at man er en anden end den man er. Man føler sig forandret og forkert. En tilstand hvor mennesket ikke har fornemmelsen af at være en fysisk helhed, dvs. at hele kroppen tilhører ham og er afgrænset i forhold til omverdenen.

Depression: Psykisk sygdom hvor man bl.a. er nedtrykt, træt og mangler energi, lyst og interesse. En depression kan være let, moderat eller svær. Hvis man har en svær depression, kan man ligefrem blive psykotisk, eller man kan holde helt op med at spise og drikke.
Næsten dobbelt så mange kvinder som mænd får depressioner.

Depressive symptomer: Består bl.a. i tungsind, tab af livslyst og selvværd, svigtende hukommelse, selvbebrejdelser og undertiden sygelig skyldfølelse, der baner vej for selvmordstanker. Af fysiske symptomer skal nævnes træthed, smerter, forstyrrelse af appetit og søvn samt tab af sexlyst. Symptomerne kan ses i alle mulige kombinationer og sværhedsgrader og kan vare fra et par dage til flere år.

Derealisering: En tilstand, hvor mennesket oplever omverdenen og andre mennesker som forandrede, uvirkelige og kulisseagtige.

Designerdrugs: Euforiserende stoffer, som påvirker hjernen, så man bliver mere aktiv, vågen og glad. Designerdrugs er lavet syntetisk, og de mest kendte er amfetamin, LSD og ecstasy.

Desorientering: At man ikke er fuldstændigt klar over, hvor man er, hvad klokken er, hvornår man er født, hvor man bor og hvad man hedder. Mennesker med delirium er ofte desorienterede, og det samme kan gælde mennesker med alvorlig demens.

Devaluering: Et psykoanalytisk begreb. Forsvarsmekanisme hvor man har en negativ eller nedgørende holdning over for sig selv eller andre mennesker.

Diagnose: Betegnelse for en sygdom eller tilstand. ”Det, man fejler”.

Diagnosesystem: Et sæt regler for, hvilke kriterier der skal være opfyldt for at man har en bestemt sygdom. I Danmark bruger vi WHO’s internationale diagnosesystem, ICD-10.

Diagnostiske interview: Lægens samtale med patienten om symptomer.

Didaktik: læren om undervisningsmetoder

Dilemma: Situation med flere valgmuligheder, der udelukker hinanden, og som hver især giver vanskeligheder.

Diskriminering: Forskelsbehandling

Distriktspsykiatri: I distriktspsykiatrien er der ansat psykiatere, psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker og ofte også ergoterapeuter og fysioterapeuter. På den måde kan mennesker med alvorlige psykiske sygdomme, f.eks. skizofreni, få flere forskellige former for behandling det samme sted. Og behandlingen kan foregå uden at man bliver indlagt. Enten i det distriktspsykiatriske center eller i eget hjem.
Man finder oplysninger om distriktspsykiatrien på sit amts hjemmeside. Oftest står det under sundhed, sygehus eller psykiatri.

Dissociativ lidelse: En tilstand som opstår efter et psykisk traume. Det kan bl.a. vise sig ved at man er i en tågetilstand, hvor man ikke ved, hvem man er eller hvor man er.

Dissociative tilstande: Tilstande, hvor mennesket ikke oplever en sammenhæng mellem sin identitet, sine erindringer og oplevelsen af nuet.

Dobbeltbinding: Flertydig måde at kommunikere på hvor man siger et, men gør noget andet og derefter kritiserer den andens reaktion. I 1970’ernes antipsykiatriske bølge var der forskere der mente at forældres dobbeltbinding kunne føre til at et ungt menneske udviklede skizofreni. I dag ved man, at der ikke er noget der tyder på, at denne teori holder.

Dobbeltdiagnose: Hvis et menneske både har en psykisk sygdom som f.eks. skizofreni og samtidig har et alkohol- eller stofmisbrug, har han/hun en dobbeltdiagnose.

Dopamin: Et af de signalstoffer der har betydning for, hvordan hjernen fungerer. Ifølge den såkaldte dopaminhypotese har man en forhøjet aktivitet af dopamin i hjernen, hvis man er psykotisk. Antipsykotisk medicin nedsætter aktiviteten af dopamin i hjernen.

Dyskinesi: En forstyrrelse som gør at man ikke har fuld kontrol over sine bevægelser. Ofte bruger man begrebet i forbindelse med bivirkninger ved antipsykotisk medicin, hvor nogle af bivirkningerne er at man får dyskinesier, f.eks. i form af ufrivillige bevægelser med tungen.

Dyssocial: Svært ved at mærke skyldfølelse. Opfører sig ligegyldigt eller afstumpet over for andre. Bliver let frustreret, aggressiv eller voldelig. Skyder skylden på andre og bortforklarer de negative konsekvenser af egne handlinger. Risikerer at komme ud i kriminalitet eller misbrug. Tidligere hed det psykopati. Viser sig ofte allerede i puberteten, hvor man får problemer i skolen, lave hærværk og tyverier. Langt flere mænd end kvinder.

Dystymi: Er tilstand præget af langvarig forstemthed, med depressive symptomer. Symptomerne er de samme som ved depression, men er ikke så udtalte, at kriterierne for depression er opfyldt. Den forekommer dobbelt så hyppigt hos kvinder, som hos mænd.

Døgninstitution: En døgninstitution er et bosted eller behandlingssted, hvor der er personale hele døgnet, dvs. børnehjem og socialpædagogiske institutioner som f.eks. skoleobservationshjem og behandlingshjem.

Døgnsvingninger: Bruges om symptomer som er anderledes på nogle tidspunkter af døgnet end andre, f.eks. kan man have døgnsvingninger, hvis man er deprimeret, og depressionen er værst om morgenen.