Psykiatrisk Ordbog

K

Karakterafvigelse: Udtrykket blev tidligere brugt om især dyssocial, men også om skizoid, paranoid, emotionelt ustabil samt histrionisk personlighedsforstyrrelse.

Karakterneurose: Udtrykket blev tidligere brugt om tvangspræget, ængstelig og dependent personlighedsforstyrrelse.

Kastrationsangst: Psykoanalytisk begreb. Ifølge teorien er en lille dreng bange for at hans kærlighed til sin mor kan gøre faren så vred at han skærer drengens penis af. Kastrationsangst hænger sammen med Ødipus-komplekset.

Kasuistik: Sygehistorie. Benyttes i videnskabelige tidsskrifter, f.eks. Ugeskrift for Læger.

Katalysator: en person, der sætter kan i en proces.

Katarsis: Rituel renselse af sindet. Bruges i nogle former for psykoterapi, hvor man ved at få kontakt med sine følelser og leve dem ud får frigjort en energi som har været bundet til et tidligere traume.

Kataton skizofreni: Skizofreni inddeles i flere forskellige former. En af dem er kataton skizofreni. Hvis man lider af kataton skizofreni, opfylder man kriterierne for at have skizofreni, og man har samtidig nogle karakteristiske symptomer, f.eks. står eller går man på en bizar måde.

Katatymi: Man taler om et katatymt område af psyken, dvs. at man i sin psyke har områder som man helst ikke vil mindes om. Man reagerer derfor uforudsigeligt og ofte uhensigtsmæssigt eller med at blive psykisk syg, hvis man bliver mindet om det.

Kinæstetisk: fornemmelse af muskelbevægelse

Klaustrofobi: Angst for at befinde sig i lukkede rum, f.eks. elevatorer.

Klein, Melanie: (1882-1960) Østrigsk-engelsk psykoanalytiker, der sideløbende med Anna Freud var med til at udvikle børnepsykoanalysen. En af grundlæggerne af objektrelationsteorien.

Klinisk børnepsykologi: Psykologisk speciale om undersøgelse og behandling af børn med psykiske forstyrrelser.

Kognition: Tænkning, erkendelse og anvendelse af viden.

Kognitioner: Tankemønstre. Begreb fra kognitiv psykoterapi.

Kognitiv terapi: Kaldes også Kognitiv adfærdsterapi (KAT). Psykoterapi, hvor man sætter fokus på vanemæssige mønstre i måden at tænke på, kognitioner. Ved at få indsigt i kognitionerne forsøger man at ændre uhensigtsmæssige tankemønstre. F.eks. har mange med depression en tilbøjelighed til at bebrejde sig selv. I terapien får de indsigt i disse mønstre og indøver nye.

Kognitiv udvikling: Processerne, hvorved barnet gennem opvæksten tænker, lærer, opnår erkendelse og anvender viden.

Kognitive: det som har med tænkning og erkendelse at gøre.

Kognitive problemer: Hukommelses-, koncentrations- og planlægningsvanskeligheder.

Kokain: Euforiserende stof, der fremstilles af cocaplantens blade. Virker stimulerende og opløftende. Virkningen er forholdsvis kort og kan pludselig slå over i abstinenser. Der er stor risiko for at blive afhængig af stoffet. Man kan også blive psykotisk af kokain og få hallucinationer og vrangforestillinger.

Kommenterende stemmer: Hørehallucinationer hvor stemmer taler om en og kommenterer ens tanker og handlinger i tredje person. Et symptom på skizofreni.

Kompensation: En forsvarsmekanisme, som ifølge psykoanalytisk teori gør at man erstatter et behov med et andet, som man bedre kan acceptere.

Kompetence: ordet kan have to betydninger. 1. evne, kapacitet, dvs. noget man kan (ekspertise) 2. at være berettiget til eller bemyndiget til, dvs. have lov til (beføjelse).

Kompetent: Evne til eller færdighed i at udføre handlinger.

Komplementær: betyder at det udelukker noget andet og samtidig sammen med dette udgør et hele.

Komplikation: Nye symptomer, der kan tilstøde i forbindelse med en sygdom eller sygdomsbehandling.

Kompulsioner: Tvangshandlinger. Handlinger, man foretager sig, fordi man bliver angst, hvis man ikke gør det. Man kan f.eks. igen og igen vaske sig, kontrollere at komfuret er slukket eller døren låst. Man er godt klar over at handlingerne er overdrevne eller urimelige, men man kan ikke lade være. Kan skyldes OCD.

Koncentrationsproblemer: Problemer med at koncentrere sig, dvs. fastholde opmærksomheden og samle tankerne.

Konfabulation: Tendens til at fortælle ting, som man selv digter, når der er noget, man ikke kan huske. Konfabulation er især almindeligt hos mennesker, der lider af den form for demens, der hedder Korsakoffs psykose.

Konference: Et møde mellem fagpersoner om en patient.

Konflikttrappen: Model af en trappe, der viser konflikters udvikling. Modellen giver efterfølgende redskaber til at håndtere en konflikt hensigtsmæssigt.

Konfusion: Psykisk forstyrrelse hvor man er forvirret, tænker uklart og kan have hallucinationer. Udtrykket bruges ofte synonymt med delirium.

Kontaktforstyrrelser: Nedsat eller manglende evne til at tale med eller være sammen med andre mennesker. Kan bl.a. hænge sammen med personlighedsforstyrrelse, autisme eller skizofreni.

Kontekst: den sammenhæng som noget finder sted i.

Kontroltab: Nedsat eller manglende evne til at kontrollere sit forbrug af alkohol eller stoffer. Symptom på at man er blevet afhængig.

Konvention: international overenskomst mellem stater om et fælles anliggende.

Korsakoffs psykose: Hukommelsestab som oftest skyldes alkoholmisbrug, hvor man har fået for få B-vitaminer, fordi man har drukket alkohol i stedet for at spise. Mennesker med Korsakoffs psykose har tendens til konfabulering, dvs. at de udfylder deres huller i hukommelsen med ting, som de finder på.

Kortisol: Et stresshormon, som bliver udskilt fra bibyrerne.

KRAM: Kost, rygning, alkohol og motion.

Krigsneurose: Kaldes i dag for Post-traumatisk stress syndrom eller posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD (Posttraumatic Stress Disorder).

Kriminalforsorgen: Skal sikre, at domstolenes domme bliver ført ud i livet. Har bl.a. ansvar for mennesker med anbringelses- og behandlingsdomme.

Krise: Symptomer i form af bl.a. tristhed, uro, angst, nervøsitet og søvnløshed. En krise er en naturlig reaktion, når et menneske oplever alvorlige tab eller problemer. En krise kan dog blive så alvorlig at den kræver behandling. En alvorlig krise kaldes i fagsproget en tilpasningsreaktion.

Kronisk: At en sygdom er kronisk betyder at den varer ved i lang tid eller ofte vender tilbage.

Kvalitetssikring: Fastsættelse af mål i relation til de enkelte ydelser.

Kz-syndrom: Koncentrationslejrsyndrom. En følgetilstand hos tidligere fanger i koncentrationslejre, der har været udsat for ekstreme belastninger. Hedder i dag posttraumatisk belastningssyndrom, PTSD.  Symptomerne er bl.a. kronisk tristhed og flash backs eller mareridt, hvor man gang på gang genoplever det man har været udsat for. Man føler stærkt ubehag, hvis man kommer ud for situationer der minder om kz-lejren, og man har tendens til at fare sammen, blive irritabel, få koncentrationsbesvær og problemer med at sove.

Kønsidentitet: Bevidsthed om at man tilhører et af de to køn. Man oplever de roller og fænomener, der normalt knytter sig til kønnet som en naturlig del af sin egen identitet.

Kønsidentitetsforstyrrelse: At man ikke identificerer sig med sit eget køn. I stedet føler man sig bedre tilpas med det modsatte køns roller. Betegnelsen omfatter transseksualitet og transvestisme.