Psykiatrisk Ordbog

M

Magisk tænkning: Man benytter magisk tænkning hvis man tror at ens tanker kan påvirke ting, der sker i omverden. F.eks. kan man få den tanke at en man kender vil køre galt, fordi man kom til at tænke på at han ville køre galt. Man kan også have en vrangforestilling om at man ved hjælp af tankerne kan påvirke f.eks. vejret. Magisk tænkning er et symptom på skizofreni eller skizotypisk sindslidelse.

Magtanvendelse: Hvis borgeren ikke frivilligt medvirker til foranstaltningen.

Malignt neuroleptikasyndrom: En yderst sjælden, men livstruende bivirkning ved nogle former for antipsykotisk medicin. Man bliver fuldstændigt stiv i musklerne, bliver omtåget, får feber og sveder. Blodprøverne viser bl.a. voldsom stigning af muskelenzymet, kreatinin fosfokinase, som udtryk for at musklerne lider skade.

Mani: Hvis man har en mani er man overaktiv, man sover næsten ikke, man har nedsat dømmekraft og meget høje tanker om sig selv, og ofte bruger man en masse penge eller skejer ud på andre måder, f.eks. seksuelt. Er det første gang man er syg, kaldes det en manisk enkeltepisode. Har man tidligere haft en mani eller depression kaldes sygdommen bipolar affektiv sindslidelse. Tidligere hed det maniodepressiv psykose.

Marihuana: Tørrede blade og blomster fra hampplanten cannabis sativa, der virker euforiserende. Marihuana ryges eller spises.

Masochisme: En seksuel afvigelse hvor man føler seksuel lyst, hvis man bliver undertrykt, ydmyget eller udsættes for smerte.

MCI: Milde kognitive forstyrrelser (mild cognitive impairment).

Medicinmestring: At patienten kan tage sin medicin korrekt.

Medicinmisbrug: Overforbrug af medicin, f.eks. sovemedicin, beroligende midler, smertestillende medicin, vanddrivende midler, amfetamin eller narkotika. Ofte bliver man afhængig af medicinen, og en del af den er vanedannende.

Medicintilskud:
Det er Lægemiddelstyrelsen, der beslutter, hvilken medicin sygesikringen giver tilskud til.
Sygesikringen giver tilskud til mange typer medicin (generelt tilskud), men der findes også medicin, som kun er tilskudsberettiget i særlige tilfælde.
I nogle tilfælde er det tilstrækkeligt, at recepten er påtegnet "Tilskud" (klausuleret tilskud). I andre tilfælde skal din læge søge Lægemiddelstyrelsen om et individuelt tilskud, hvis du skal have tilskud.
Tilskuddets størrelse afhænger af dine samlede årlige udgifter til tilskudsberettiget medicin, før tilskuddet er trukket fra.
Jo større udgifter inden for en periode på 1 år, jo større bliver din tilskudsprocent.
Tilskudsprocenten afhænger af, om du er over eller under 18 år gammel ved starten af din tilskudsperiode.

Medicinsk tilgang: En medicinsk forståelse ser primært psykiske problemer og psykotiske symptomer som resultat af kemiske og/eller genetiske fejl i hjernen. Forståelsen bygger tilsvarende på at disse fejl kan rettes med medicin og/eller ECT.

Medikament: Lægemiddel

Megalomani: Storhedsvanvid, hvor man har vrangforestillinger om at man er mere betydningsfuld og har større evner, end man i virkeligheden har. Er meget almindeligt hvis man har en alvorlig mani. Megalomani kan også være et symptom på skizofreni.

Melankoliforme symptomer: Symptomer man kan have i forbindelse med en alvorlig depression. Bl.a. nedsat appetit, vægttab, nedsat lyst eller interesse. Man vågner tidligt om morgenen, hvor man har det værst, og man tænker eller bevæger sig langsomt eller hektisk.

Melatonin: Findes naturligt i hjernen. Om natten udskilles det fra epifysen og øger følelsen af træthed.

Mellemmenneskelig: Det, som findes eller foregår mellem mennesker.

Menarche: Det tidspunkt, hvor piger får deres første menstruationer. Hvis en ung pige lider af anoreksi, kan menarchen blive forsinket.

Mental retardering: Kaldes i fagsproget oligofreni. Nedsat evne til at tænke. Mental retardeling inddeles efter intelligenskvotient, IQ, i henholdsvis let grad (IQ 50-69), middelsvær grad (IQ 35-49), sværere grad (IQ 20-34) og svær grad (IQ under 20). Mental retardering er medfødt eller opstået tidligt i barndommen i modsætning til demens som opstår senere i livet.

Mentalisering: Evne til tolkning af egne og andres følelser og handlinger.

Mentalobservation: Retspsykiatrisk undersøgelse som kræver en restkendelse. Formålet med undersøgelsen er at vurdere om et menneske, der er sigtet for at have begået en kriminel handling, var utilregnelig på gerningstidspunkt på grund af en psykisk lidelse eller afvigelse. Resultatet af undersøgelsen har indflydelse på en eventuel straf eller sanktion.

Meskalin: Euforiserende stof,  der giver hallucinationer og forvrænger sanserne. Udvindes af en mexicansk kaktusplante.

Mestring: Det, man som menneske stiller op, når man møder modgang, forhindringer, problemer og udfordringer.

Metabolisk syndrom: Ved metabolisk syndrom opstår der en ændring i stofskiftet. Patienten tager på i vægt, og blodet får en højere koncentration af glukose, triglycerid og LDL-kolesterol.

Metadon: Syntetisk form for narkotika, som er stærkt smertestillende og som virker i lang tid. Bruges både som smertebehandling og til at behandle narkomaner. Metadon gør ikke narkomaner mindre afhængige, men det nedsætter behovet for at tage illegale stoffer.

Midtlivskrise: En form for krise midt i livet, når det går op for en at man ikke længere er ung og at mulighederne bliver indsnævret.

Mikropsykoser: Kortvarige psykoser, hvor man har hallucinationer eller vrangforestillinger. Man kan bl.a. have mikropsykotiske episoder, hvis man har en emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse eller en skizotypisk sindslidelse.

Milanometoden: En form for systemisk orienteret familieterapi, som blev udviklet i Milano i slutningen af 1970’erne. Ifølge teorien er det hele familien, der er syg og ikke kun det enkelte familiemedlem, som har symptomer i form af f.eks. angst eller anoreksi.

Miljøterapi: Miljøterapi er en behandlingsform som foregår på næsten alle psykiatriske afdelinger i Danmark og i mange af de psykiatriske bofællesskaber og socialpsykiatriske institutioner. Miljøterapi går ud på at personalet på afdelingen forsøger at indrette de dagligdags aktiviteter efter principper, hvor de bedst muligt støtter patienterne i at blive bedre til at klare sig selv og til at være sammen med andre mennesker. Ofte har den enkelte patient en eller flere faste kontaktpersoner blandt personalet, som er til rådighed, når man har problemer eller har brug for hjælp. I miljøterapien trænes man også i daglige gøremål så overgangen til at kunne klare sig selv, når man ikke længere er indlagt, bliver lettere.  

Mindreværdsfølelse: En følelse af ikke at slå til og ikke være god nok. Kan være en del af ens personlighed og det kan være et led i en ængstelig personlighedsforstyrrelse. Hvis det er en følelse, man ikke plejer at have, kan det være et symptom på depression.

Mindstemiddel-princippet: Den mindst indgribende foranstaltning, der er tilstrækkelig for at kunne opnå resultatet, skal anvendes.

MMSE: Mini Mental State Examination. Den mest brugte test til hurtigt at vurdere om et menneske har demens. Testen består af 30 spørgsmål som drejer sig om de mentale funktioner, dvs. bl.a. evnen til at tænke og huske. Testen kan ikke alene afgøre diagnosen, kun give et fingerpeg.

Modificere: at give noget en anden form/tilpasse.

Modoverføring: Psykoanalytisk udtryk. Bruges i forbindelse med psykoterapi om terapeutens overføring, dvs. ubevidste følelsesmæssige reaktioner, på patienten. I den tidligere psykoanalytiske teori mente man at terapeuten ideelt set ikke havde nogle følelser i forhold til patienten, fordi han eller hun selv havde gået i analyse. I dag betragtes modoverføring som et meget vigtigt redskab som terapeuten bruger til at ”mærke”, hvad patientens overføring sætter i gang.

Modstand: Psykoanalytisk udtryk for patientens ubevidste forsøg på at undgå at komme i kontakt med uacceptable følelser, som han eller hun er ved at komme i kontakt med i en psykoterapi. Modstand kan f.eks. vise sig ved at man bortforklarer ting eller skifter emne.

Mor-barn-behandling: Psykoterapuetisk behandling med fokus på relationen mellem en mor og hendes spædbarn. Formålet med behandlingen er at forebygge udviklingsskader hos barnet.

Mortalitet: Dødelighed.

MR-scanning: Magnetisk Ressonans scanning. En røntgenundersøgelse af kroppen eller hjernen med en meget avanceret teknik, der giver billeder, som er mere detaljerede end den traditionelle CT-scanning. Bruges hvis en CT-scanning ikke er tilstrækkelig.

Multi-tasking: at kunne gøre flere ting på en gang

Multipel personlighed: Personlighedsspaltning. En sygdom hvor man har to eller flere personligheder, som veksler. Man kan f.eks. nogle gange være en voksen kvinde, der hedder Anne, og andre gange en mand, som hedder Finn. Det er muligt at Anne kender Finn, men at Finn ikke kender Anne, og deres personligheder kan være vidt forskellige.
Tilstanden er en reaktion på at man har været udsat for et voldsomt psykisk traume.

Mutisme: Det samme som ikke at tale. Et sjældent symptom i forbindelse med alvorlig depression eller skizofreni.

Münchhausen’s syndrom: Sjælden tilstand, hvor man efterligner symptomer og prøver at få sundhedsvæsenet til at tro på at man har en bestemt sygdom. Sygdommen kan virke så overbevisende at man bliver undersøgt grundigt mange gange eller ligefrem opereret, uden at man fejler noget. Ved Münchhausen syndrom by proxy er det andre, man får til at fremtræde som syg, ofte ens eget barn.

Myndighedsperson: En person der har magt til at handle og beslutte for andre.

Mytomani: Sygelig trang til at fortælle opdigtede historier, oftest hvor man selv spiller en glorværdig rolle. Man kan have mytomani i forbindelse med at man har en dyssocial eller en histrionisk personlighedsforstyrrelse.